Bag om bureauet

Vi har hjertet med i vores arbejde

Mission

Vores mission er at hjælpe alle typer og størrelser af virksomheder med at navigere i landskabet af digital markedsføring. Kort fortalt hjælper vi alle typer og størrelser af virksomheder med at opnå øget online synlighed, stærkere digital tilstedeværelse og i sidste ende flere kunder.

Vision

Vores vision er at blive et af de mest velansete bureauer inden for digital markedsføring i Danmark. Vi har ikke ambitioner om at blive det største bureau – vi måler i stedet vores success i, hvor godt et stykke arbejde vi leverer for vores kunder. Sagt på en anden måde er vores mål at sætte et positivt aftryk på branchen i forhold til kvalitet og integritet.

Værdier

Solidify er grundlagt på et nordjysk værdisæt, hvor ærlighed, omhu, fleksibilitet, integritet og kvalitet er i højsædet. Det er de værdier, vi står for, og det er de værdier, der går igen i vores arbejde.

Hvem er vi?

Et bureau med stærke værdier, en klar vision og en stålsat mission

Solidify er stiftet af tre Nordjyder med fødderne plantet solidt i den jyske muld: Mikkel Madsen, Rasmus Højer og Andreas Fast Nilsson.

Det var en meget enkel beslutning for os at opstarte Solidify, da vores faglige baggrunde, værdier og personlige arbejds-stile er et ideelt match. Kernestyrken i Solidify er, at vi både har en solid markedsføringsbaggrund og et meget stærkt teknisk fundament. Det vil sige, at vi kan løse alle aspekter af en markedsførings-relateret opgave in-house. Vi har således fusioneret en ideel cocktail af kompetencer og kvaliteter, der gør, at vi kan levere services af høj kvalitet inden for området af digital markedsføring.

Vores tilgang til digital markedsføring er at skabe en løsning omkring din virksomhed – så din virksomhed ikke skal passes ind i en løsning, hvor rammerne allerede er fastsat. Det er for os den eneste rigtige måde at arbejde på.

Som symbol på Solidify har vi valgt et fyrtårn. Et fyrtårn repræsenterer i vid udstrækning, hvad vi gør, og hvem vi er. Et fyrtårn hjælper folk til søs med at nagivere og holde den rette kurs i mørket – ligesom vi hjælper virksomheder med at navigere og kurs-sætte i landskabet af digital markedsføring.

Vores inspiration kommer fra Rubjerg Knude Fyr i Nordjylland, som for os alle tre er et et symbol på vores kerne og rødder. Det har stået solidt plantet på sand-skranterne i knap 120 år, selvom det dynamiske og rå landskab omkring det slider på det år efter år. Dét er jysk soliditet.

Ønsker du at samarbejde med et hårdtarbejdende bureau, der bygger på ærlighed og integritet, så giver vi med glæde en ganske gratis og uforpligtende samtale omkring, hvordan vi kan styrke din virksomhed med digital markedsføring.