Tekster er en essentiel del af din digitale kommunikation. Når en potentiel kunde eksempelvis besøger din hjemmeside, så har du ganske få sekunder til at fange og fastholde vedkommendes opmærksomhed – og samtidig stille fuldstændig skarpt på dit budskab. Det kan flot design ikke gøre alene. Det gøres ved et ideelt samspil mellem tekst, design og struktur på din hjemmeside.

Vi hjælper både med at skrive tekster fra bunden og at optimere på allerede eksisterende tekster. Tekster i forhold til digital markedsføring findes i mange formater:

  • Hjemmesidetekster
  • Artikler
  • Blogposts
  • Nyhedsbreve
  • E-bøger

Den ideelle tekst til eksempelvis din hjemmeside er et resultat af en optimal balance mellem at fokusere på SEO og din målgruppe. Hvis du blot skriver for at tilfredsstille søgemaskinerne, så vil din tekst med sikkerhed ikke virke lige så attraktiv på dine potentielle kunder, da den vil miste noget af sin præcision.

Generelt bliver du belønnet langt mere af dine potentielle kunder, og dermed også af Google, hvis du først og fremmest skriver til din målgruppe. Altså at du laver tekster, der sikrer det bedst mulige match mellem det dine potentielle kunder søger efter, og det de læser på din hjemmeside. Det skal selvfølgelig tilføjes, at det stadig er vigtigt, at teksterne harmonerer med din SEO-strategi – men at det først og fremmest er vigtigst at skrive tekster i øjenhøjde med din målgruppe. Det er den spidsfindige del af tekstforfatning – men det er også det, der kan gøre, at du skiller dig positivt ud og fremstår tydeligere i dine potentielle kunders bevidsthed.

Forstærk din digitale kommunikation med skarpe tekster